Garanti
Reklamationsret er retten til efter købeloven at klage over mangler ved varen, som var til stede ved leveringen, mens en erklæring om ydelse af garanti eller lignende kun må anvendes, såfremt erklæringen giver modtageren en væsentlig bedre retsstilling end den, han har efter lovgivningen.
Det skal som minimum fremgå af garantien:
1. Hvad garantien går ud på.
2. Hvem der yder garantien, samt dennes navn og adresse.
3. Hvilket tidsrum garantien gælder i.
4. Hvorledes forbrugeren skal gøre garantien gældende.
5. Eventuelle forbehold og begrænsninger i garantien, jf. pkt 3.
6. At rettigheder efter den relevante og nærmere angivne lovgivning bevares, og at disse rettigheder ikke berøres af garantien. Reklamationsfristen i henhold til denne lovgivning skal angives.
7. At der uanset garantien kan reklameres over ydelsen i sin helhed efter den relevante og nærmere angivne lovgivning, hvis garantien er begrænset, fx ved at garantien kun dækker dele af ydelsen eller omkostningerne ved reparation af ydelsen.
8. Hvis garantien løber fra et senere tidspunkt end leveringstidspunktet skal dette angives.
Markedsføringslovens § 4.
Forbrugerombudsmandens vejledning
for anvendelse af garantiudsagn
i reklamer og aftalevilkår.